1. Resultatet af 1 døgns snakke og diskussioner på en personaleweekend.
2. Mange snakke og diskussioner på forældrebestyrelsesmøderne.
3. Resultatet af et forældremøde, hvor vi med udgangspunkt i et dialogspil fik et   godt billede af, hvad forældrene ønsker og forventer af deres børns daginstitution.
4. Sidst, men ikke mindst, alle de daglige samtaler, som finder sted mellem forældre og personaler. Disse samtaler betragter vi som meget værdifulde, eftersom de oftest tager afsæt i aktuelle hændelser, og derved bliver de meget autendiske.

Hvad der nu blev nedfældet i virksomhedsplanen var aktuelt på dette tidspunkt.
Vi har erfaret sidenhen, at der sker forandringer hele tiden.
Der kommer nye krav til os udefra i form af eks. læreplaner, krav om sprogvurderinger, krav om udfærdigelse af børnemiljøvurderinger.

I vores hus er der på de knap syv år, som vi har eksisteret sket det, at vi først fik en specialgruppe og senere en mere.
Vi startede med 20 børn og er idag 37 børn.
Vi startede med at være fire voksne, og er idag 15 ansatte.

Så ordet "plejer" er stadig ikke blevet aktuelt i vores hus.

Vi skal have en pædagogisk dag i efteråret, hvor vores virksomhedplan/læreplan skal kikkes efter i sømmene.

Indtil vil det være noget delvis sandfærdigt, som står beskrevet.

Til evt. interesserede og nysgerrige læsere opfordres I til at kontakte os, hvis I vil have en aktuel sandfærdig viden om vores praksis lige nu.

Adresse: Oue Naturbørnehus

Borgervej 3, 9500 Hobro

Telefon kontor:              97114955
Telefon storegruppen:   97114957
Telefon lillegruppen:      97114956

E-mail: hasni@mariagerfjord.dk

LIDT HISTORIE:

Ombygning og renovering blev påbegyndt og 1. januar 2003 slog vi dørene op til et dejligt hus med god plads. I efteråret 2006 fik vi yderligere renoveret et stylle af huset, idet vi skulle lave plads til en specialgruppe mere. I starten havde vi en specialgruppe med fem børn - nu har vi to grupper med fem i hver.
Vi startede op på en skrænt med jord, og en legeplads der ikke var indhegnet. Takket være en velvillig og aktiv forældregruppe fik vi indhegnet børnehuset, og en række arbejdslørdage har medvirket til. at indretningen af legepladsen er godt igang.
Takket være fondsmidler og en sparsommelig personalegruppe har vi nu økonomi til at få taget et ordentlig nap her i foråret.
Vi har snakket og tegnet, og har nu et legepladsfirma til at kikke på det, og ser nu frem til et rigtigt godt tilbud.

Ud over et dejligt kuperet udeområde, råder vi også over ca. to tønder land skov, i daglig tale kaldet Skoleskoven, som ligger ca. 500 meter fra børnehuset.

Det er der mange gode grunde til.

Her skal indføjes et citat af Erik Sigsgaard, som er en kendt børneforsker og forfatter:

Det hele hænger sammen, som i naturen. Får børnene mere plads, frisk luft og lys, bliver de mindre syge. Trives børnene, får de mere energi til at opleve, lære og udvikle sig. Det giver sunde børn, der er glade og tilfredse.

Vi oplever det, som et stort ansvar, at have ansvaret for så mange børn så mange timer hver dag. Det er vigtigt for os, at tingene foregår i et tempo, som er tilpasset børnenes behov. Fra medieverdenen bliver vi konstant gjort opmærksom på, at danske børn er stressede. Det vil vi godt være med til at modvirke. Vi forsøger, at skabe en hverdag, hvor der er tid til det enkelte barn.

6.15 – 8.00 Morgenhygge, hvor der er mulighed for at spise morgenmad. Morgenmaden består typisk af havregryn, cornflakes eller brød.

6.15 – 9.30   Modtagelse af børn. Der skal være tid til at modtage børnene, og til at få den fornødne snak med forældrene, og tid til at få vinket farvel med hvert enkelt barn.

9.00 – 9.30   Der spises formiddagsmad, som kan være et stykke frugt, en bolle eller måske en ekstra mad.

9.00 – 11.30   Aktiviteter – planlagte eller spontane.

11.00 – 11.30   Vi spiser frokost, som består af medbragte madpakker. Dette foregår ofte og helst udendørs.

Nogle af børnene sover middagssøvn. Alle de andre leger frit - fortrinsvis udendørs.

14.30   Alle spiser eftermiddagsmad , som hver dag tilberedes i børnehuset.

Morgenåbneren er den ansvarlige for menuen.

Resten af dagen leger børnene frit.

Børnene bliver efterhånden afhentet, og også her er det vigtigt med tid til at få fortalt forældrene om, hvordan barnets dag har været.

Et af vore mål er at få lavet vores egen kostpolitik.

Børnene får økologisk mælk at drikke til frokost og resten af dagen får de vand.
Der står hele tiden frisk vand, som børnene bare kan tage.

Den mad, der bliver serveret i børnehuset på de månedlige maddage og til den daglige eftermiddagsmad er varieret og nærende mad. Vi blander os mindst muligt i, hvad forældrene giver deres børn med i madpakkerne, men appelerer til, at den skal være sund og mættende.

Vi fotogaferer meget. Billederne bliver lagt ind på hjemmesiden med jævne mellemrum. Ind imellem laver vi også fotokollager, som hænger på stuen eller i garderoben.

En gang om måneden udfærdiges et nyhedsbrev, med nyt fra børnehuset og informationer om allerede fastlagte aktiviteter i den kommende måned.

Hvert år i november tilbydes samtlige forældre en samtale med en voksen i børnehuset.

Men – det må ikke erstatte den meget vigtige daglige kontakt.

På det tidspunkt var der 19 børn i børnehuset. Derfor valgte vi at lave en lille bestyrelse med 3 medlemmer og 3 suppleanter. Siden er vi blevet ca. 35 børn, og nu har vi en bestyrelse bestående af 5 medlemmer og 2 suppleanter.

Vi har lavet et princip om, at et af medlemmerne skal være en repræsentant for specialgrupperne, så vidt det kan lade sig gøre. Det er lykkedes hidtil.

Pædagogisk læreplan for Oue Naturbørnehus.

Indledning:

Læreplanen er udarbejdet i et samarbejde mellem ledelse, personale og forældrebestyrelse.

Læreplanen er et arbejdsredskab i det daglige pædagogiske arbejde. Formålet med den er, at den skal være med til at sikre, at der er et godt læringsmiljø, som sikrer, at det enkelte barn får optimale udviklingsbetingelser.

Da arbejdet med børn og livet i en daginstitution er evigt foranderligt, vil læreplanen også jævnligt blive revideret. - det skal dog nævnes, at vores grundlæggende børnesyn ikke er foranderligt.

Læreplanens overordnede temaer er følgende

-         Barnets alsidige personlighedsudvikling.

-         Sociale kompetencer

-         Sprog

-         Krop og bevægelse

-         Naturen og naturfænomener

-         Kulturelle udtryksformer og værdier.

Det sidste afsnit i læreplanen omhandler, hvordan vi dokumenterer vores pædagogiske praksis.


Rammer for det daglige arbejde:

Børn lærer og udvikler sig gennem leg med andre børn. De voksne omkring barnet har ansvaret for, at barnet trives og at barnet udvikler sig. Forældre og personalet i daginstitutionen guider barnet ved at "tage det i hånden" og sammen finder muligheder, veje og svar.

  I børnehuset tilhører alle børn en basisgruppe. Grupperne består af 5-8 jævnaldrende børn, og en fast tilknyttet voksen.

Den voksne får et nært forhold og et godt kendskab til børnene i gruppen. Ligeledes oplever vi, at børnene opbygger et specielt tillidsforhold til den voksne i deres gruppe. Det er trygt for børnene i en institutionshverdag, hvor de skal forholde sig til mange forskellige personer og til tider voksne, som kun er der i kortere tid – studerende, jobtræningspersoner osv..

Grupperne er sammen nogle gange i løbet en uge, hvor de beskæftiger sig med forskellige emner hen over året.

Udover aktiviteter i grupperne har børnene musik og bevægelse en gang om ugen og en dag om ugen er reserveret til en længere tur ud i naturen.

Dette sammen med den frie leg og alle de spontane aktiviteter skaber grobund for, at det enkelte barn bliver udfordret på alle udviklingsområder, og forhåbentligt bliver klar til et mangeårigt skoleliv.

Barnets alsidige udvikling.

Nøgleord:

Selvværd:              Fundamentet for et harmonisk liv er, at selvværdet er i orden.
                             I samværet med børnene er de voksne opmærksomme på                              hele tiden at være opbyggende og ikke nedbrydende.
 
Grænsesætning:   For at barnet kan udvikle sig til at blive et sundt og et helt
                             menneske er det vigtigt, at barnet kender egne og lærer at
                             være opmærksom på andres grænser.

Stillingtagen:        Det er vigtigt at barnet lærer at sige til og fra ud fra egne 
                            behov.

Motivation
Nysgerrighed
Vedholdenhed:   Det er vigtigt, at barnet bliver udfordret på disse tre områder. 
                           Der bør være et miljø, som motiverer til deltagelse og
                           tilegnelse af nye færdigheder og viden, som udfordrer barnets
                           nysgerrighed, og som motiverer til vedholdenhed.


Eksempler på praksis:
Barnet skal føle sig velkommen i børnehuset hver dag. Det sikrer vi bl.a. ved, at

r altid er en voksen til at tage imod barnet. Vi opfordrer forældrene til at oplyse,
hvis der er sket noget hjemme, som kan have indvirkning på barnets trivsel pågældende dag.

Hvert barn har sine egne afskedsritualer, hvilket forsøges respekteret.

Når barnet afhentes oplyses forældrene om, hvordan barnets dag har været – på godt og ondt.

Når børnene leger, er den voksne med på sidelinien til at støtte og hjælpe, hvis der opstår konflikter, som barnet ikke selv kan håndtere.

Alle børn skal trygt kunne lege uden at blive drillet eller holdt udenfor. Det er den voksne garant for.

De voksne er rollemodeller. Derfor er det vigtigt, at børn er sammen med voksne, som er bevidste om egne normer og værdier.

Der opstår tætte følelsesmæssige relationer mellem børn og voksne. Det er afgørende, at børnene er sammen med voksne, som holder af dem, som de unikke væsner de er. Voksne, som er nærværende og autentiske.

En stabil tilknytning til voksne, er en forudsætning for, at barnet får opbygget et solidt selvværd.

Vi støtter barnet, ”skubber” det blidt og anerkender.

-         Prøv selv at hælde mælken op – det gør ikke noget, hvis du spilder.

-         Forsøg selv at tage regnbukserne på, så skal jeg hjælpe med de svære seler.

Vi forsøger at undgå at skælde barnet ud.

Hvis barnet skældes ud, efterlades det med en følelse af ikke at være god nok.

Vi bestræber os på at tage barnets følelser alvorligt med det udgangspunkt, at der ikke findes forkerte følelser.

Vi bestræber os ligeledes på aldrig at afvise barnet og i stedet for tage tid til at lytte til barnet.

Indsatsen overfor de sårbare børn er identisk med indsatsen over for de øvrige børn.

Som udgangspunkt har alle børn de samme behov.

Nogle børn er mere sårbare end andre – for nogen kan det af forskellige årsager være i en begrænset periode.

Vi tager hele tiden udgangspunkt i det enkelte hele barn.

Sociale kompetencer.

 
Nøglebegreber:

- Etablering af venskaber og

  fællesskaber:                              I den daglige leg med støtte fra de voksne, samt mere målrettet og

                                                   struktureret i decideret emnearbejde om venskaber.

- Kendskab til egne og andres

   følelser:                                    Vi snakker om følelser og lærer                              børnene                                                      aflæse andres følelser

- Sociale spilleregler:                Ved at børnene leger sammen i store og små grupper, er der skabt

                                                  et læringsrum for social læring.

- Deltage i daglige gøremål:     Børnene deltager hver dag med borddækning, oprydning, fejning

                                                  og fiskefodring.

Daglig praksis:

En grundlæggende forudsætning for tilegnelse af sociale kompetencer er, at man har mulighed for at være sammen med andre mennesker.

Denne mulighed er givet, når man er et barn i en daginstitution.

Det er de voksnes opgave at sikre, at alle børn er med i fællesskabet

I de små gruppesammenhænge opstår der let en følelse af at høre til. Det er trygt og overskueligt.

Der er god mulighed for, at den voksne arbejder målrettet med sociale kompetencer – børnene lytter til hinanden og venter på hinanden, og der er plads og rum til, at hvert enkelt barn kan ytre sig og blive hørt.

Børnene lærer at løse små opgaver i fællesskab, og lærer af de konflikter, som opstår undervejs.

Største del af børnehavedagen foregår sammen med alle børnene i børnehuset.

De ældste børn lærer at tage hensyn til de yngste. De yngste lærer at indordne sig og ”kæmpe” for at opnå det ønskede.

Ofte foregår den frie leg udenfor, og for de voksne er det en udfordring hele tiden at tage ekstra vare på de sårbare børn, og være på sidelinien.

I børnehuset har vi en specialgruppe. Det er børn med synlige eller usynlige handicaps. Det kan også være børn med sproglige eller sociale problemer.

Dvs. at der kan være børn, der ser anderledes ud eller måske handler anderledes end de fleste.

Dette, at børn mødes og knytter venskaber på tværs af deres fysiske og psykiske forudsætninger, giver grobund for forståelse og tolerence.

Igennem leg tilegner børn sig alle de sociale kompetencer, som de skal bruge resten af deres liv.

De lærer at samarbejde, at tage hensyn til de svageste, forhandlingsteknikker osv..

De børn, som er ekstra sårbare, har hele tiden ekstra voksenopmærksomhed. De bliver støttet i at indgå i sociale relationer.

Sprog.

Nøglebegreber:

Ordforråd:           Ved, at den voksne er opmærksom på at benævne ting, udvikler børn deres

                            ordforråd, og lærer efterhånden korrekt udtale.

Rim og remser:   Højtlæsning – og især af bøger med rim og remser styrker  børns sproglige

                            udvikling.

Kendskab til tal

og bogstaver  :    Det er vigtigt, at de voksne følger op på den naturlige nysgerrighed, som opstår

                            I forhold til tal og bogstaver. Barnet må ikke stoppes, når interessen viser sig.

                            Hvornår denne interesse opstår er meget individuelt.

Daglig praksis:

Barnets sproglige kompetencer er væsentligt for hele barnets harmoni.

Sproget spiller hele livet en central rolle.

Vi har musik og bevægelse. Her arbejdes med kropssprog, det talte sprog og med rim og remser.

Børnene lærer at koble motorik og sprog.

Vi har etableret et lille børnehavebibliotek, hvorfra børnene kan låne bøger med hjem.

Vi bestræber os på at være gode lyttere, og lade være med at afbryde selv om det er et barn, som kræver meget tid til at få fortalt noget. Vi er varsomme med ikke at fratage barnet lysten til at fortælle.

Vi støtter barnet i at reflektere over oplevelser. F.eks. hvis barnet har været på en skovtur, skabes der rum til, at barnet får plads til at fortælle.

Vi forsøger hele tiden at skabe rum for, at børnene trygt kan ytre sig sprogligt.

I forhold til de sårbare børn, er det vigtigt, at den voksne aktivt skaber disse miljøer.

Vi opfordrer forældrene til hver dag at snakke med deres barn om, hvad de har lavet i børnehaven, og at se i barnets bog ( under dokumentation vil være en nærmere beskrivelse af, hvad det er ) sammen med barnet.

De allerfleste børn har en hel uproblematisk sprogudvikling.

Enkelte børn har udtalevanskeligheder – nogle få børn har mere massive sprogvanskeligheder.

For at sikre den nødvendige støtte har vi et tæt samarbejde med talepædagogen.

Ofte får forældre og personale nogle ”redskaber” til, hvordan børnene kan støttes i hverdagen.

Børnene kan få individuel taleundervisning, eller de kan gå i en lille sproggruppe sammen med 6-7 børn med lignende problemer.

De fleste børn oplever heldigvis, at det er rigtig hyggeligt – både at få individuel taleundervisning og at gå i sproggruppe.

Krop og bevægelse.

Nøglebegreber:

Ernæring:                       Der bliver serveret sund mad i børnehuset. Der bliver talt med børnene  om,

                                       hvad der sund mad, og hvad der er usund mad. Vi appellerer til forældrene

                                       om at give deres børn næringsrigt mad.

Fysisk aktivitet:             Ved hele tiden at opmuntre børnene til at bevæge sig og udfordre deres

                                       fysiske formåen.

Vi tror på, at børn der oplever glæde ved deres krop og ved at være i bevægelse, er glade og nysgerrige børn. Krop og bevægelse er redskaber til at erobre verden med.

Ved at styrke børns motorik gives de kompetencer, som støtter deres forudsætninger for at udvikle sig på andre områder som sprog, indlæring,  sociale færdigheder og den alsidige personlige udvikling.

Også her er de voksne rollemodeller.

Børnene opmuntres til at søge nye udfordringer.

-         Vi opmuntrer til at finde et godt klatretræ.

-         Vi kæmper os op af bakker og ruller ned igen.

-         Vi balancerer på træstammer osv. osv.

En stor del af vores hverdag foregår udendørs. På legepladsen., i engen, i skoven eller måske på sportspladsen.

Vores legeplads er bevidst indrettet med henblik på, at der skal være så mange udfordringer som muligt både til vilde lege og til stille lege i små grupper. Børnene skal kunne udfordres på deres kreativitet og deres skabertrang.

Finmotorikken bliver der taget hånd om, når der arbejdes med ler, trylledej, maling af enhver art osv.. Dette foregår ofte udendørs.

I børnehuset har vi fast en til to gange om ugen besøg af en  børnefysioterapeut

Dette er med til, at den indsats, som bliver gjort i forhold til de børn, som har ekstra brug for motorisk støtte/træning får en meget velkvalificeret støtte.

Denne ekspertise i huset giver en tryghed i forhold til, at børn med motoriske problemer bliver spottet hurtigt og en ekstra indsats kan iværksættes.

Hvert efterår, laver fysioterapeuten og en pædagog en målrettet iagttagelse af den næstkommende skolegruppe, med det formål at få afsløret, om der er nogen, som skal have lidt ekstra motorisk støtte inden skolestart.

Selvfølgelig foregår dette i tæt samarbejde med forældrene.

Naturen og naturfænomener.

Nøgleord:

Kendskab til naturen og naturfænomener: Vi ligger på ryggen og kigger på skyerne, som måske er

                                                                    ved at samle sig til en regnbyge.

Respekt for naturen:                                    Man plukker ikke bare en blomst for at trampe på den.

                                                                    Man hugger ikke en regnorm over.

Som nævnt opholder vi os meget udenfor. I den udstrækning vejret tillader det opholder vi os helst udendørs. ” Indendørs” aktiviteter flyttes udendørs. Hvis det regner opholder vi os under halvtage.

Igen spiller de voksne en vigtig rolle.

Ved at de voksne er vidende og medlevende tilegner børnene sig  også viden.

Naturen giver børnene mulighed for – ved selvsyn og erfaring – at forstå sammenhænge, der ellers

kan være svære at forstå.

Naturen kan bruges, som eksperimentarium.

Ved at lege i og udforske det nære miljø, får børnene en tryghed og en oplevelse af at høre til.

P.g.a. at vi opholder os meget ude og I mange slags vejr tilegner børnene sig et større og større kendskab til alt det der er derude.

Vi kigger i forstørrelsesglas, kigger i bøger, fortæller hinanden om naturoplevelser, kigger på månen om morgenen eller solopgangen, når der skal vinkes i døren. Vi reflekterer ved at lave tegninger.

Ved at være ude i al slags vejr, lærer børnene naturens luner at kende.

Vi laver bål, lytter til fuglestemmer, lugter til blomster, brænder os på brændenælder, snitter i træ osv..

De børn, som har særlig behov for opmærksomhed og støtte trives ofte godt udendørs.

God plads, færre konflikter, mere ro til fordybelse og stille lege.

På gåture holder disse børn måske en voksen i hånden. Det er trygt og hyggeligt, og der er god lejlighed til at få snakket sammen.

Kulturelle udtryksformer og værdier.

Nøgleord:

Tegning:                       Børnene reflekterer ofte over oplevelser, ved at tegne eller male.

Teater og drama:          Vi laver indimellem en forestilling, som vises for forældre, søskende,

                                     og bedsteforældre, og vi deltage i den årlige kulturfestival i Arden

                                     kommune. Vi arbejder med teater og drama i børnehuset, og vi

                                     tager af sted for at se forskellige børneteaterforestillinger i nabobyerne.

Legen har, og har altid haft en meget vigtig funktion i børns liv og udvikling.

I børnehuset prioriteres legen, som tidligere nævnt, meget højt.

Den frie leg er selvfølgelig vigtig, og højt prioriteret. Men ofte leger vi regellege, både de gamle kendinge og nyere lege. Ofte opstår legene spontant. Vi har fast en formiddag om ugen, hvor vi har sang og bevægelse. Her arbejdes såvel med gamle sanglege, som nye.

Det er en måde, at give børnene en oplevelse af, at de er en del af historien.

Vi  holder  fast i traditionerne. Fejrer fastelavn, påske, jul m.m. på behørig vis.

Vores børnehavebibliotek har en vigtig funktion. Der bliver flittigt lånt bøger med hjem.

Vi er åbne over for det omkringliggende samfund.

Ønsker kontakt med forældre/bedsteforældre, som er gode fortællere, kan danse, synge eller lave mad og måske har lyst til at dele det med os.

I 2006 har vi valgt at have billedkunst som særligt indsatsområde.

Startskuddet vil være, når billedkunstner Maibritt Olesen deltager på  forældremødet i marts måned.

Hun vil fortælle om, hvorfor hun mener, at det er vigtigt at børn tegner og maler. Forhåbentlig vil personalet også denne aften få inspiration og ny viden og ideer.

Alle kan udtrykke sig via tegning og maling.

M.h.t. de sårbare børn, kan det være et redskab til at få hul på og få snakket om følelser og oplevelser, som ellers kan være svære at finde ord for

De sårbare børn.

Indsatsen i forhold til de sårbare børn, er beskrevet i de enkelte afsnit.

På personalemøde hver fjortende dag, følger vi op på, hvordan de mest sårbare børn trives, hvem betragter vi som sårbare lige nu og generelt?

Er der børn, som er mere stille end sædvanligt, eller er der nogen, som er mere udadreagerende?

Vi har hele tiden et meget tæt samarbejde med forældrene.

Hvis vi observerer en anderledes adfærd hos et barn end  sædvanligt, iværksættes en samtale med forældrene hurtigst muligt.

Den forbyggende indsats er den allervigtigste. Det er vigtigt, at evt. tiltag iværksættes så hurtigt som muligt.

Dokumentation.

Hvordan dokumenterer vi vores pædagogiske praksis?

-         BARNETS BOG:    Hvert barn har en mappe, som indeholder tegninger, fotos, beskrivelse

                                       af  oplevelser osv. Barnet bestemmer selv, hvad der må være i mappen.

      OPSLAGSTAVLE: Hver dag skrives kort om, hvilke aktiviteter, der er foregået

                                       pågældende dag.

-         FOTOPLANCHE :  Vi har hele tiden en fotoudstilling, som bliver skiftet ud med jævne mellemrum.

De daglige ” garderobesnakke ” med forældrene, om hvordan barnets dag har været på godt og ondt.

Det, som barnet selv giver udtryk for og fortæller, er meget kvalificeret dokumentation for, hvordan barnets trivsel er i institutionen.

Vi opfordrer forældrene til altid at fortælle os, hvis der er noget, som optager barnet meget lige nu.

Det kan både være af negativ og positiv karakter. Jo mere viden, vi som personale har om, hvad der sker i de små hoveder, jo bedre kan vi støtte op om barnet.

Den allerbedste dokumentation er, at når børnene efter af have tilbragt tre år af deres liv i Oue Naturbørnehus, er hele harmoniske mennesker, som er parate til at tage hul på næste kapitel i deres liv – nemlig skolelivet.

 Eksempel på praksis:


 

Dagsrutine	Mål/hvorfor	metode/hvordan	Succeskriterier
Oprydning	Udvikle ansvarsfølelse overfor fællesskabet. Udvikle følelse af at være værdifuld for fællesskabet. Børnene får følelse af ejerskab ift. børnehaven Lære at rydde op/holde orden. Lære at skabe orden i kaos – struktur. Lære at sortere   Orden giver børnene ro og mulighed for at orientere sig i hverdagen. Orden giver bedre hygiejne	Grupperne rydder op i legekasserne på skift. Ved at vi er gode rollemodeller – vi holder også orden. Sætte billeder og ordbilleder på kasserne Stille individuelle krav – med udgangspunkt i NUZO. Støtte børnene ud fra individuelle hensyn.	At børnene deltager i hverdagens oprydning – f.eks.: -         rydder af bordet -         fejer -         vasketøj -         eftermiddagens oprydning